Beboer
Affald og Genbrug

Affald og Genbrug – praktisk info

I Hedemarken er affaldet nedgravet under jorden i affaldsøer. Tæt på din bolig kan du komme af med papir, pap, metal, restaffald og madaffald, som bl.a. indeholder følgende:

Papir
  • aviser, ugeblade magasiner og reklamer
  • breve og kuverter (også rudekuverter)
  • brochurer
  • fotokopier
  • skrive- og tegnepapir
  • Hæfteklammer, clips og tape accepteres
Pap
  • Papkasser
  • Rene kartonæsker fra dagligvarer fra fx tandpasta, pålægschokolade og cornflakes
  • Bølgepap
  • Paprør fra fx toilet- og køkkenruller
  • Æggebakker
Metal
  • Konservesdåser
  • Øl- og sodavandsdåser
  • Metallåg fx fra glas
  • Kapsler
  • Fyrfadslysholdere
  • Gryder og pander
  • Foliebakker
  • Bestik, sakse og køkkenknive
  • Stanniol og sølvpapir
Restaffald 
  • bleer og hygiejnebind
  • cigaretskodder, aske
  • chips- og kaffeposer
  • flamingo
  • gavepapir
  • kattegrus, hundeposer og strøelse fra husdyr
  • pizzabakker
  • støvsugerposer
  • beskidt emballage
  • fedtet og snavset papir og pap
Madaffald
  • Alt madaffald uden emballage både tilberedt og råt
  • Frugt og grøntsager
  • Kød, ben og knogler
  • Skaller fra æg og nødder
  • Skaldyr og fisk
  • Kaffefiltre og teposer
  • Afskårne blomster og blomsterløg
  • Brugt køkkenrulle

Du kan se mere på Albertslunds Kommunes hjemmeside, om hvad hver fraktion indeholder: https://albertslund.dk/by-og-bolig/affald/affaldssortering

Hedemarkens Genbrugsstation

I Hedemarken har vi en genbrugsstation, hvor du kan komme af med dit affald på en god og miljørigtig måde. Genbrugsstationen finder du ved Hedemarksvænges parkeringsplads, hvor der er også er trækvogne du kan låne, hvis det affald du skal af med er for tungt til at bære. Her er et kort.

Den kommunale Albertslund Genbrugsstation ligger tæt på Hedemarken. Adressen er Holsbjergvej 44, 2620 Albertslund – her er kort.

Brandbart affald
  • Møbler
  • Gulvtæpper
  • Træ (ikke trykimprægneret træ)
  • Madrasser (uden fjedre)
  • Ikke genanvendeligt plast
Ikke brandbart affald
  • Sanitet
  • Keramik
  • Mineraluld
  • Fliser og sten
  • Vinduesglas
Jern og metal
  • Cykler
  • Stegepander
  • Jernrør
Elektronik
  • Telefoner / mobiltelefoner
  • Barbermaskiner / Føntørrer og lignende
  • Køkkenmaskiner
  • Radioer
  • Elektronisk legetøj
  • PC’er
  • Skærme
  • Ledninger
Tekstiler til genbrug
  • Tøj
  • Sko
  • Jakker / Overtøj

Bemærk: Tøjet skal være vasket og i brugbar stand. 

1. Hedemarkens Tøj & Bog Café

Det bedste tøj og de tekstiler, der kan bruges direkte af dine naboer, kan du aflevere i Hedemarkens Tøj & Bog Café. Det er brugbart tøj, sko, bælter og tasker og tekstiler, som gardiner, puder, sengetøj osv.

2. Tøjcontainerne til velgørenhed

Det næstbedste tøj, og de tekstiler, der også kan bruges direkte af andre, skal i tøjcontainerne til humanitære organisationer. 

Når du afleverer tøj i Dansk Røde Kors’ container, bliver det kørt til et sorteringscenter, hvorefter det bliver solgt i Dansk Røde Kors’ genbrugsbutikker. Pengene fra butikkerne går til nødhjælpsarbejdet i Dansk Røde Kors.

3. Tekstilaffald

Det er alt det tøj og tekstil andre ikke kan få glæde af, men hvor fibrene kan bruges igen. F.eks. ødelagt, plettet, hullet og falmet tøj og tekstil. Tøj med brændemærker. Udtjente sokker, underbukser, karklude og engangsklude. Håndklæder, gardiner, tæpper, viskestykker med indtørrede pletter. Enlige strømper og handsker. Det skal i de udleverede poser, og afleveres på Genbrugsstationen.

4. Rest tekstiler

Det er alt det, der er for sølle til både 1, 2 og 3. Det er f.eks. vådt, fugtigt, beskidt og jordslået tøj og tekstiler. Tøj og tekstiler med rester af maling, olie, sprit eller andre kemikalier. Slidte og ødelagte sko, bælter, tasker og lædertøj. Alt dette skal i Restaffald.

Genbrugsstration, AKB Hedemarken