Aktivitetsgruppen

Aktivitetsgruppen

Aktivitetsgruppen består af en gruppe frivillige beboere, som gerne vil styrke trivsel og naboskab i Hedemarken. Det Boligsociale Kontor understøtter Aktivitetsgruppen, når der er behov for det.

Som frivillig i Aktivitetsgruppen, er du med til at planlægge, udføre/etablere, udvikle og forankre nye projekter – små som store. Du får altså direkte indflydelse på, hvordan det sociale liv i afdelingen udvikles.

Projekter som Aktivitetsgruppen står for, er blandt andet:

  • Frivilligfejring
  • Studieture
  • Hedemarken i bevægelse
  • Fællesmøde for frivillige

Det eneste, det kræver, er, at du har lyst til at være med til at udvikle det sociale liv i Hedemarken.

På grund af risiko for interessekonflikter, er det ikke muligt, både at være beboerdemokrat og medlem af Aktivitetsgruppen på samme tid, da beboerdemokrater tager sig af de overordnede beslutninger, mens Aktivitetsgruppen udfører dem.

Hedemarkens Vikarbureau

Hedemarkens Vikarbureau er en dynamisk og fleksibel måde for beboere at støtte op om vores boligafdeling som frivillige. Dette initiativ er skabt med det formål at tilbyde en fleksibel og uforpligtende mulighed for alle beboere, der ønsker at bidrage til fællesskabet.

Hedemarkens Vikarbureau er et initiativ, som er målrettet alle beboere. Det adskiller sig fra traditionelle frivillige ”stillinger” ved at tilbyde dig muligheden for at hjælpe, når det passer ind i din tidsplan og dine interesser. Det betyder, at du ikke behøver at forpligte dig til faste vagter eller opgaver. I stedet sender vi e-mails ud til alle, som er tilmeldt , når der er frivillige opgaver, der ønskes besat, og du kan tilmelde dig de opgaver, der passer bedst til din tidsplan og interesser.