Kulturellen

Kulturellen

Foreningen Kulturellen blev grundlagt i 1999 og har således 23 år på bagen. Grundlæggeren er Mimmie, som de fleste her i Hedemarken kender som en ivrig ildsjæl, der i rigtig mange år har arbejdet frivilligt. Mimmie er stadig medlem af foreningen, men på grund af alderen har Mimmi overgivet ansvaret for den 23 år gamle forening til Alice Kristensen og Jane Lindegård.

Formålet med Kulturellen er at samle beboere til en hyggelig eftermiddag, hvor medlemmerne enten sidder i solen, drikker kaffe og klarer verdenssituationen eller tager på planlagte kulturelle ture ud af Hedemarken. Turene kan f.eks. være til museer, byer, havnerundfart, restauranter og alt hvad der kan inspirerer og som er hyggeligt.

Kulturellen er skønt fællesskab, for alle der har lyst til hyggeligt samvær og vi byder alle nye ansigter hjerteligt velkommen, uanset alder, køn, baggrund og tro.

 

Tid og sted

Torsdag i lige uger kl. 13.30 i C-salen, Nyvej 23

Kontakt 

Vil du vide mere så ring eller skriv til Alice Kristensen på: Tlf. 25 77 46    E-mail: alice.kristensen@hedemarken.dk

Kulturellen-Hedemarken-AKB
Der er altid kaffe på kanden og hyggestunder når Kulturellen mødes.